Hydria med billede af Trojas fald

Rødfigurs hydria
490-480 f.Kr.
Museo Nazionale, Napoli

Denne vase er fra en tid, hvor kunstnerne efterhånden mestrede rødfigursteknikken rigtig godt. Denne vase er en hydria, som, på samme måde som en amfora, blev brugt til at blande vand og vin. Denne her har dog tre hanke, hvoraf to af dem blev brugt til løfte med og en tredje, som man brugte til at hælde med. Billedet skildrer Trojas fald. I modsætning til en amfora, er fokus på vasen lagt på "skuldrene", og der skulle ikke på samme måde fokuseres på, at vasens figurer skulle følge formen. Denne vase er fyldt med detaljerede figurer, både store som små, som overlapper hinanden. Farven er blevet lysere, og det har den virkning, at vasens figurer bliver endnu mere naturlige og levende, og enkelte steder er der tilføjet anden farve til figurerne (røde streger som bånd og hår etc.) Den skildrer en virkelighed, som man forstod den dengang. Rødfigursteknikken kunne give dybde.

Amfora bemalet af Euthymides

Rødfigurs amfora
Malet af Euthymides
Ca. 510-500 f.Kr.
Staatliche Antikensammlungen
 und Glyptotek, München

Denne vase har på samme måde som forrige vase en sort baggrund og lyse, rødlige figurer, som springer i øjnene. Motivet på vasen er et dagligdagsmotiv, som kunsteren, Euthymides, gjorde meget brug af. Her er det tre berusede svirebrødre på sold som afbilledes. Han gik også meget op i at gengive sine figurer med fylde og fordybning. Det kan ses på vasen, hvor den midterste figur (som iøvrigt, lidt atypisk, står med ryggen til) er længst fremme i billedet, hvorimod de andre er lidt tilbagetrukne. Han har altså tænkt nyt og har i modsætning til andre kunstnere formået at få fylde og rummelighed frem i vasens motiv. Dette også ved hjælp af figurernes stillinger, som det ses på de to yderste mænd. De passer, som det også er set på nogle af de forrige vaser, til vasens form og giver ro til vasen. Euthymides var også meget stolt af det selv! 

Amfora med Ajas og Achilleus der spiller brætspil (for tredje gang)

Rødfigurstegning
Ca. fra år 530-520 f.v.t.

Dette billede sidder på den anden side af den vase, der før blev vist, og derfor er motivet det samme. Det er teknikken dog ikke. Exekias blev udkonkurreret, da en af hans elever fandt på rødfirgurs-teknikken, som gjorde det nemmere for tegnerne at dekorere. Man begyndte nu at vende det traditionelle farveskema om, så istedet for at male sorte figurer på rød baggrund, lod man, som det ses på vasen, figurerne være i lerets naturlige farver. Maleren kunne nu bruge en blød pensel til at dekorere med, og dette gav dem en fordel, og tøjet begyndte at ligne rigtigt stof, ligesom figurerne fik mere nerve - netop fordi det sorte og rødlige er kontraster til hinanden, og at det netop er figurerne der lyser op i modsætning til baggrunden. Det blev nemmere at gøre det meget mere naturalistisk!

Amfora med Ajas og Achilleus der spiller brætspil (endnu engang)

Fra ca. år 530-520 f.v.t.
Lavet af mindre betydelig kunstner
Museum of Fine Arts, Boston

Denne amfora vase er endnu et eksempel på en sortfigursvase med Ajas og Achilleus som spiller et brætspil. De er derimod meget forskellige, og det ligger til grund i kunsterens evner. Denne vase er knap så detaljeret, hvis man ser på kappen, og spyddene og skjoldene ved hver hank er det eneste, der hænger sammen med vasens form. Hjelmene er også udeladt. Alt i alt kan denne vase ikke leve helt op til Exekias' udgave, men der er ingen tvivl om, hvad det skal forestille. Det er om muligt en fordel, men med Exekias' forrige vase, blev det svært for andre at gøre denne kunst efter. Det kunne vise sig at blive en ulempe, da ikke alle evnede at udforme vasen så virtuost og idérigt, som Exekias gjorde. 

Amfora af Exechias

Sortfigursvase
År ca. 540-530 f.v.t.
Vaticanmuseet, Rom

Vasen her er endnu et eksempel på en sortfigursvase, men denne gang en amfora. Billedet i midten og de to hanke står i stor kontrast til den ellers sorte vase. Den forestiller Ajas og Achilleus igang med et brætspil. Altså de samme helte som den anden vase, men derimod er de her malet i et lykkeligt henseende. Måden de sidder på, med bøjet ryg, er med til at forme vasen, og de følger den runde form. Der kom altså en bestemt ro i vasen, ligesom heltenes koncentration bevares. Der blev altså her taget højde for, at det var en vase der skulle males på, og ikke blot en plade. Deres spyd er på samme måde placeret helt bevidst således, at de peger op mod vasens hals. Heltene er skildret meget detaljeret, og især deres kapper er udsmykket flot - de er lavet med en meget tæt omridsning. Achilleus bliver næsten altid skildret med sin hjelm på hovedet. Ellers har den pågældende vasemaler skrevet navnene!

Francois-vasen

Sortfigursvase
Malet af Kleitas
Omkring år 570-560 f.Kr
Museo Archeologico, Firenze

Denne kratervase er den ældste indenfor sortfirgursvaser - en ny teknik, som gjorde vasemalerne i stand til at lave figurerne således, at de "kom i kropslig kontakt og overlappede hinanden", hvilket ikke før havde kunnet lade sig gøre med silhouetter. På vasen her er figurerne først malet i en silhouet, hvorefter deres kontur og inderlinjer er ridset op med et spidst instrument - farven blev altså nærmest skåret væk, og figurerne fik et skarpt omrids. Vasens billede forestiller Ajas, der bærer på sin vens, Achilleus' afsjælede legeme, og dét på en af hankene. Den nye teknik gør vasen meget mere levende, og en historie bliver fortalt meget nøjagtigt. Menneskerne har fået muskler og hår, som er tydeligt markeret.

Krater af Aristotenos

Fra ca. midten af 7. århundrede f.v.t.
Inspireret af vaser fra nærorienten
Lavet af Aristotenos
Museo dei Conservatori, Rom

Dette er en anden slags vase end de før viste. Denne kaldes en krater og blev brugt som en blandingskumme, så grækerne kunne hælde vand og vin sammen, når de to væsker skulle blandes. Derfor er mundingen meget bred. Kendetegnende ved det 7. årh. f.v.t. er at menneskerne på vasen nu fylder mere end mønstrene, og det er en forskel fra de tidligere perioder, hvor figurer og mønstre dominerede. Dog var der stadig plads til dem - på den nedre del. Aktiviteten på vasen blev malernes vigtigste motiv, og de mange eventyrlige, græske historier som eksempelvis Homer skrev, var en stor inspiration. På denne vase er det Odysséens 9. sang der bliver afbilledet. Odysseus og hans mænd fanges af den menneskeædende kyklop, og ved at drikke ham fuld og bore en stang i hans øje, får de bugt med ham. På vasen sidder han til højre, mens mændende er i færd med at binde ham. Det er lykkedes kunsteren at gøre historien meget levende, og mændene danner i sig selv et mønster. Det orientalske er, at vaserne nu kan fortælle en mytologisk histore.