Hydria med billede af Trojas fald

Rødfigurs hydria
490-480 f.Kr.
Museo Nazionale, Napoli

Denne vase er fra en tid, hvor kunstnerne efterhånden mestrede rødfigursteknikken rigtig godt. Denne vase er en hydria, som, på samme måde som en amfora, blev brugt til at blande vand og vin. Denne her har dog tre hanke, hvoraf to af dem blev brugt til løfte med og en tredje, som man brugte til at hælde med. Billedet skildrer Trojas fald. I modsætning til en amfora, er fokus på vasen lagt på "skuldrene", og der skulle ikke på samme måde fokuseres på, at vasens figurer skulle følge formen. Denne vase er fyldt med detaljerede figurer, både store som små, som overlapper hinanden. Farven er blevet lysere, og det har den virkning, at vasens figurer bliver endnu mere naturlige og levende, og enkelte steder er der tilføjet anden farve til figurerne (røde streger som bånd og hår etc.) Den skildrer en virkelighed, som man forstod den dengang. Rødfigursteknikken kunne give dybde.

Amfora bemalet af Euthymides

Rødfigurs amfora
Malet af Euthymides
Ca. 510-500 f.Kr.
Staatliche Antikensammlungen
 und Glyptotek, München

Denne vase har på samme måde som forrige vase en sort baggrund og lyse, rødlige figurer, som springer i øjnene. Motivet på vasen er et dagligdagsmotiv, som kunsteren, Euthymides, gjorde meget brug af. Her er det tre berusede svirebrødre på sold som afbilledes. Han gik også meget op i at gengive sine figurer med fylde og fordybning. Det kan ses på vasen, hvor den midterste figur (som iøvrigt, lidt atypisk, står med ryggen til) er længst fremme i billedet, hvorimod de andre er lidt tilbagetrukne. Han har altså tænkt nyt og har i modsætning til andre kunstnere formået at få fylde og rummelighed frem i vasens motiv. Dette også ved hjælp af figurernes stillinger, som det ses på de to yderste mænd. De passer, som det også er set på nogle af de forrige vaser, til vasens form og giver ro til vasen. Euthymides var også meget stolt af det selv! 

Amfora med Ajas og Achilleus der spiller brætspil (for tredje gang)

Rødfigurstegning
Ca. fra år 530-520 f.v.t.

Dette billede sidder på den anden side af den vase, der før blev vist, og derfor er motivet det samme. Det er teknikken dog ikke. Exekias blev udkonkurreret, da en af hans elever fandt på rødfirgurs-teknikken, som gjorde det nemmere for tegnerne at dekorere. Man begyndte nu at vende det traditionelle farveskema om, så istedet for at male sorte figurer på rød baggrund, lod man, som det ses på vasen, figurerne være i lerets naturlige farver. Maleren kunne nu bruge en blød pensel til at dekorere med, og dette gav dem en fordel, og tøjet begyndte at ligne rigtigt stof, ligesom figurerne fik mere nerve - netop fordi det sorte og rødlige er kontraster til hinanden, og at det netop er figurerne der lyser op i modsætning til baggrunden. Det blev nemmere at gøre det meget mere naturalistisk!

Amfora med Ajas og Achilleus der spiller brætspil (endnu engang)

Fra ca. år 530-520 f.v.t.
Lavet af mindre betydelig kunstner
Museum of Fine Arts, Boston

Denne amfora vase er endnu et eksempel på en sortfigursvase med Ajas og Achilleus som spiller et brætspil. De er derimod meget forskellige, og det ligger til grund i kunsterens evner. Denne vase er knap så detaljeret, hvis man ser på kappen, og spyddene og skjoldene ved hver hank er det eneste, der hænger sammen med vasens form. Hjelmene er også udeladt. Alt i alt kan denne vase ikke leve helt op til Exekias' udgave, men der er ingen tvivl om, hvad det skal forestille. Det er om muligt en fordel, men med Exekias' forrige vase, blev det svært for andre at gøre denne kunst efter. Det kunne vise sig at blive en ulempe, da ikke alle evnede at udforme vasen så virtuost og idérigt, som Exekias gjorde. 

Amfora af Exechias

Sortfigursvase
År ca. 540-530 f.v.t.
Vaticanmuseet, Rom

Vasen her er endnu et eksempel på en sortfigursvase, men denne gang en amfora. Billedet i midten og de to hanke står i stor kontrast til den ellers sorte vase. Den forestiller Ajas og Achilleus igang med et brætspil. Altså de samme helte som den anden vase, men derimod er de her malet i et lykkeligt henseende. Måden de sidder på, med bøjet ryg, er med til at forme vasen, og de følger den runde form. Der kom altså en bestemt ro i vasen, ligesom heltenes koncentration bevares. Der blev altså her taget højde for, at det var en vase der skulle males på, og ikke blot en plade. Deres spyd er på samme måde placeret helt bevidst således, at de peger op mod vasens hals. Heltene er skildret meget detaljeret, og især deres kapper er udsmykket flot - de er lavet med en meget tæt omridsning. Achilleus bliver næsten altid skildret med sin hjelm på hovedet. Ellers har den pågældende vasemaler skrevet navnene!

Francois-vasen

Sortfigursvase
Malet af Kleitas
Omkring år 570-560 f.Kr
Museo Archeologico, Firenze

Denne kratervase er den ældste indenfor sortfirgursvaser - en ny teknik, som gjorde vasemalerne i stand til at lave figurerne således, at de "kom i kropslig kontakt og overlappede hinanden", hvilket ikke før havde kunnet lade sig gøre med silhouetter. På vasen her er figurerne først malet i en silhouet, hvorefter deres kontur og inderlinjer er ridset op med et spidst instrument - farven blev altså nærmest skåret væk, og figurerne fik et skarpt omrids. Vasens billede forestiller Ajas, der bærer på sin vens, Achilleus' afsjælede legeme, og dét på en af hankene. Den nye teknik gør vasen meget mere levende, og en historie bliver fortalt meget nøjagtigt. Menneskerne har fået muskler og hår, som er tydeligt markeret.

Krater af Aristotenos

Fra ca. midten af 7. århundrede f.v.t.
Inspireret af vaser fra nærorienten
Lavet af Aristotenos
Museo dei Conservatori, Rom

Dette er en anden slags vase end de før viste. Denne kaldes en krater og blev brugt som en blandingskumme, så grækerne kunne hælde vand og vin sammen, når de to væsker skulle blandes. Derfor er mundingen meget bred. Kendetegnende ved det 7. årh. f.v.t. er at menneskerne på vasen nu fylder mere end mønstrene, og det er en forskel fra de tidligere perioder, hvor figurer og mønstre dominerede. Dog var der stadig plads til dem - på den nedre del. Aktiviteten på vasen blev malernes vigtigste motiv, og de mange eventyrlige, græske historier som eksempelvis Homer skrev, var en stor inspiration. På denne vase er det Odysséens 9. sang der bliver afbilledet. Odysseus og hans mænd fanges af den menneskeædende kyklop, og ved at drikke ham fuld og bore en stang i hans øje, får de bugt med ham. På vasen sidder han til højre, mens mændende er i færd med at binde ham. Det er lykkedes kunsteren at gøre historien meget levende, og mændene danner i sig selv et mønster. Det orientalske er, at vaserne nu kan fortælle en mytologisk histore. 

Geometrisk Amfora fra Dipylon

Amfora fra Dipylon
Midten af 8. århundrede f.Kr.
Nat. Arkæologiske Museum, Athen

Denne vase har et helt bestemt, sært omrids, som ligner et omvendt nøglehul. Vasen her på billedet er meget stor, faktisk halvanden meter i højden. Detaljerne er endvidere meget små, som det måske anes. Der er et net af lyst og mørkt, som dækker hele lerkarrets overflade, og det fremhæver de forskellige komponenter i karret. De komponenter såsom den markederede mundingsrand, den cylindriske hals, skulderens tiltagende bredde og den brede bug, som spidser til ned imod den smalle fod.Tre vandrette linjer, som det ses på vasen, er med til at understrege det lodrette eller vandrette plan. Der ses dog også tre bånd, som er udsmykket med græssende rådyr og knælende geder på halsen, og menneskene på bugen. Dekorationen har altså den effekt, at den fremhæver vasens monumentale stabilitet og danner dermed også en kontrast til de ellers runde konturer. Mellem de to hanke på vasen ses nogle figurer med meget trekantede overkroppe, og som forestiller mennesker. Netop dette felt tiltrækker opmærksomhed, og øjnene drages hurtigt hen på netop dette sted (som hankene dog også hjælper med). Her er altså en væsentlig forskel fra de forrige to vaser - man begyndte at dekorere med motiver af mennesker og dyr. Billedet iscenesætter sørgende mennesker, som omgiver en ligbåre. Sørgeoptog kaldes det (kendetegnende med mennesker, der har hænderne over hovedet). Ikke overraskende blev denne vase brugt som gravmonument, men blev senere erstattet af stenplader og kouros-statuer etc. Horror vacui: "Frygten for det tomme". Den er dækket til, og der er ikke et lille stykke, der ikke er dekoreret. Jo længere man kommer ned fra det 10. århundrede --> 7 århundrede, jo mere blev vaserne prydet. Keramik stammer fra området Kerameikos, hvor de første vaser blev lavet. 

Tidlig/mellemtidlig geometrisk vase

Fra ca. år 850 f.v.t.
Fra Areopagos-højen i nærheden af Akropolis

Denne vase er også en amforavase. Til forskel fra vasen fra tidlig geometrisk periode, er udsmykningen nu blevet en del mere nuanceret. Geometrien i vasen skinner meget igennem på båndet i midten, som udelukkende er udsmykket med brug af figurer såsom firkanter med cirkler i midten, og som er omgivet er diverse mønstre, som de hvide, tynde streger på hele vasen er med til at fremhæve. Blikfanget er tydeligvis mellem de to hanke, og det er også der, at udsmykningen er mest nuanceret. Både i bunden og på vasens hals er mønstrene knap så fremtrædende. De var endnu ikke nået til at male mennesker eller dyr på vaserne, og derfor forblev det ved mønstre og figurer. Det symmetriske og geometriske var meget oppe i tiden i denne periode.

Tidlig geometrisk vase

Amfora fra det 10. århundrede f.v.t.
Fundet på Kerameikos-pladsen i Athen
Ligger før den egentlige geometriske periode

Denne vase er en amfora, som det er kendetegnende med de to hanke, den slanke hals og spidse bund, som blev brugt til at opbevare vin og andre væsker som nævnt i forrige indlæg. Denne vase er meget enkel, hvad det angår udsmykning. Enkelte linjer fremhæver vasens vandrette plan, men også som kontrast til dens runde former. Man kan ane enkelte geometriske former, som de halve cirkler ved halsen, og de tre streger og den tykke sorte markering er alle med til at give en speciel effekt på den ellers enkle vase. Vasen blev lavet i en tid, hvor man kun gik op i de praktiske fordele ved den, og derfor den sparsomme udsmykning. Man kalder den også protogeometrisk. Ornamentik kaldes udsmykningen ved halsen (cirklerne)

Græsk keramik og dets anvendelse

Grækernes vaser skulle tjene fire hovedformål, ud over at være smukke at se på..
1. Som rummelig beholder til opbevaring af tørre madvarer, olivenolie, vin og vand.
2. Som service til brug ved drikkelag (grækerne blandede tilsyneladende vin med vand og skulle derfor bruge en beholder - smart!)
3. Som krukker og flasker til brug ved personlig hygiejne og til kosmetik - ved personlig hygiejne forstås, i mændendes tilfælde, at gå rundt med en lille, buttet vase indeholdende olivenolie, som de kunne vaske sig i efter sport..
4. Som særlige rekvisitter til til rituel brug - grækerne formåede endda at lave en økonomisk version med en falsk hals, så denne kun skulle udfyldes i stedet for hele beholderen (igen, rigtig smart!)


Vaserne blev simpelthen brugt til så mange ting, at udsmykningen blev glemt i al dens funktionalitet. Det blev der heldigvis lavet om på...